Hvordan tager jeg selv testosteron?

T-Lounge Society præsenterer:

Hvordan tager jeg selv testosteron?

David Zennaro, som selv har taget t i 15 år, viser udførligt, hvordan man gør.

Man skal bruge:

– en ampul med testosteron

– en sprøjte i passende størrelse

– en kanyle

– en alkoholswap

 

Sprøjten skal helst være 1 ml større end indholdet af ampullen. Dvs. hvis man tager testoviron, som er på 1 ml, skal man bruge en sprøjte på 2 ml. Hvis man bruger nebido, som er på 4 ml, skal man bruge en på 5 ml.

I øvrigt kan man dele injektionen af nebido over, så man tager den i begge sider og kun skal sprøjte 2 ml ind det samme sted. Det kan være en fordel, fordi det kan gøre ondt at sprøjte så meget olie ind i en muskel.

Kanylen til at trække væsken op er en grøn kanyle, og den skal være lang nok til at nå ind i musklen.

Vi vil ikke her komme ind på, hvordan man skaffer testosteron, hvis man ikke har en recept fra en læge i Danmark.

De andre ting kan man købe på apoteket eller ved en forhandler af lægemidler.

Alting kan bagefter smides i skraldespanden, men husk at sætte hætten på igen, så ingen andre stikker sig på kanylen. Det er ikke lovligt for andre en læger at give indsprøjtninger på andre mennesker i Danmark, men hvis man gør det, skal man have en kanylespand, så man kan smide kanylen deri uden at sætte hætten på igen. Det er for at undgå smitte med sygdomme, hvis man skulle være så uheldig at stikke sig på kanylen. Kanylespanden kan man købe samme sted som de andre ting.

På Rigshospitalet er man begyndt at behandle unge under 18, og i den forbindelse har man udgivet en folder om det: https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-13948/hormonbehandling-ved-transkoennethed-eller-anden-koensidentitetsproblematik-for-transmaend-biologisk-foedte-kvinder.pdf

Ide, medvirken og foto: David Zennaro

Video og klip: Malene Andreasen

Denne video henvender sig først og fremmest til transmænd, som efter Sundhedsstyrelsens sidste stramning ikke længere kan få testosteron hos en læge.

T-Lounge Society er en kulturel og social forening, som vil gøre opmærksom på transkønnedes liv og rettigheder.

T-Lounges hjemmeside – http://www.tlounge.dk/

 

 

About the Author

Malene Andreasen

Projektleder T-lounge Society

Be the first to comment on "Hvordan tager jeg selv testosteron?"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*